- Hvis brugerne har givet deres bitcoins videre til andre, så er de væk, fortæller professor Fritz Henglein.
Kryptovalutaen bitcoin er inde i en rivende udvikling, og flere privatpersoner er begyndt at investere i den virtuelle valuta, som når nye højder hver dag. Torsdag har prisen på en enkelt bitcoin nået en værdi på 15.000 dollars.
Men det er ikke kun lovlydige borgere, der har fået øjnene op for bitcoins. Hackere er også begyndt at interessere sig for den digitale møntfod.
Et slovensk firma kaldet NiceHash, der fungerer som en bank for bitcoins, er blevet hacket, og det er ikke et lille beløb, hackerne er sluppet afsted med.
4700 bitcoins er blevet stjålet fra NiceHash, hvilket svarer til lige omkring 64 millioner dollars, skriver The Guardian. Det er mere end 400 millioner kroner.
”Hastesag”
De sidste par dage har brugere af NiceHash oplevet problemer med hjemmesiden. Det førte til utallige klager fra sidens brugere, som var gået i panik over et eventuelt tab af deres bitcoins.
Forbrydelsen fik torsdag den virtuelle, slovenske bank til at lukke deres hjemmeside ned, da man arbejdede på en ”hastesag”. Samtidig opfordrede firmaet sine brugere til at ændre deres adgangskode.
- Vi har forståelse for, at I har mange spørgsmål, og vi beder jer om at have tålmodighed og forståelse, mens vi undersøger årsagerne og finder den passende løsning for den fremtidige betjening, skrev NiceHash i en udmelding.
Kan have hacket sig selv
Når man handler med bitcoins, skal hver bruger oprette en virtuel pung også kaldet en nøgle. På denne nøgle ligger hver enkelt brugers bitcoins. Alle brugere af NiceHash har overdraget deres nøgle til hjemmesiden, for at man kan handle på siden.
- I princippet kunne virksomheden godt have hacket sig selv, da de har folks nøgler og dermed ejerskab over de bitcoins, der er knyttet til hver enkelt nøgle, siger Fritz Henglein, professor i programmeringssprog og -systemer ved Københavns Universitet, til TV 2.
Han advarer om, at eftersom bitcoins er en virtuel valuta, som alle kan handle med, kan danskere også risikere at komme ud for at miste deres digitale investeringer, hvis deres forhandler bliver hacket. Det er endnu uvist, om der er danskere blandt de ramte af hackerangrebet.
Ikke samme sikkerhed som i finansverden
Ifølge Fritz Henglein skal brugerne på NiceHash ikke regne med at få deres tabte bitcoins tilbage.
- Bitcoins er ligesom kontanter, det vil sige, hvis brugerne har givet deres kontanter/bitcoins videre til andre, så er de væk, forklarer han.
Fritz Henglein fortæller yderligere, at man ikke har samme sikkerhed på bitcoin-markedet, som man har i finansverden, hvor man skal vide, hvor pengene kommer fra, hvem der står bag, og hvor de ryger hen.
Author: Dustin Ramirez
Last Updated: 1704417961
Views: 1362
Rating: 4 / 5 (37 voted)
Reviews: 85% of readers found this page helpful
Name: Dustin Ramirez
Birthday: 2004-01-29
Address: 03048 Carl Plains Apt. 703, Charleschester, NM 07942
Phone: +4791765529268946
Job: Insurance Agent
Hobby: Sculpting, Ice Skating, Billiards, Soccer, Horseback Riding, DIY Electronics, Bird Watching
Introduction: My name is Dustin Ramirez, I am a forthright, unswerving, daring, unyielding, irreplaceable, Open, apt person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.